Havnens historie
Engang i 1879
samledes Espergærdes fiskere for at
diskutere mulighederne for at anlægge en
anløbsbro. Anledningen var, at
nabofiskerlejerne i hhv. Humlebæk,
Sletten og Snekkersten alle havde fået
anlagt en havn - og tilbage stod
Espergærdes fiskere, der endnu måtte
nøjes med at trække bådene på land eller
lægge til ved en vase, med de ulemper
det medførte.
En landingsbro ville derfor være et
stort fremskridt, men endnu bedre ville
det være med en rigtig havn. Og
bestræbelserne lykkedes. Allerede året
efter var den oprindelige "Frederik
Jensens Vase" blev forlænget og udvidet.
Men anlægget af en rigtig havn krævede
mere kapital end fiskerne selv kunne
stable på benene, og de måtte derfor ty
til samme metoder, som man allerede
havde haft held med i f.eks.
Snekkersten: Indsamling af penge fra
landliggere og offentlige myndigheder
samt skovfester. Desuden indførtes
tvungne, ulønnede arbejdsdage i
forbindelse med havnearbejdet.
I de følgende tre år blev den anlagte
landingsbro således udvidet og blev
derved til den nuværende søndre mole. I
1883 begyndte man at skrive havn i
stedet for bro i diverse skrivelser.
|
1898 |
1905 |
Den første havn
viste sig imidlertid at være for lille,
og i 1902 besluttedes det at flytte
nordre mole længere mod nord: "hen forbi
doktorboligen", som det hed. Den nye,
udvidede havn stod færdig ved udgangen
af 1904. Udvidelsen skete under ledelse
af havnens daværende formand, sagfører
Valdemar Nielsen, der boede i Villa
Strandhøj, og som senere også var
initiativtager til bl.a. vandværk og til
gasforsyning af området.
Tilsandingen af havnen var et evigt
tilbagevendende problem og i årene fra
1909 forsøgte man at rejse penge til at
forlænge søndre mole for at undgå dette
problem. Men det lykkedes først i 1918.
Men reparationerne fortsatte. For
eksempel måtte søndre mole allerede
sættes i stand i 1924 - samtidig fik
nordre mole cementbelægning.
Selv med den forlængede mole fortsatte
tilsandingen og det blev en evig kamp
for fiskerne at rejse penge til den
årlige sandpumpning. Gennem tiden gik
hhv. Tikøb kommune og Helsingør kommune
dog ind og dækkede de herved opståede
underskud.
|
Den første
fiskehandel i Espergærde blev ikke
etableret på selve havnen, men i et hus
på hjørnet af Strandvejen og Mørdrupvej.
Det var fisker Jørgen Larsen, der havde
et hyttefad ved søndre mole. Hans søn,
Ole Larsen førte forretningen videre og
fik i 1928 tilladelse til at bygge en
lille salgsbod på havnepladsen. I 1945
overtog fiskehandler Helmuth Jensen
forretningen, som han i 1955 udvidede.
Fra 1980 har forretningen været på
skiftende hænder. I 1939 kom der
imidlertid en konkurrent, idet Johannes
Nielsen (kaldet Tokosten), etablerede
fiskeforretningen "Flaaden", som lå ved
søndre mole. Fra 1946-51 blev den drevet
af fisker Aage Petersen, men den
efterfølgende ejer, Svend Jensen byggede
i 1953 en fiskehandel på selve molen. I
1974 overtog Helmuth Jensen også denne
fiskehandel, men lukkede den kort efter.
|
1945 |
1963 |
Færgefart til og
fra Espergærde Havn har kun været
sporadiske. Dels forsøgte skibsreder
Louis Grau fra Snekkersten at etablere
en færgerute mellem Espergærde og Hven.
Det skete i 60'erne og i starten af
70'erne. I 1975 forsøgte også skibsreder
Svend Hansen at etablere en rute, men
også uden varig succes. Sagen strandede
bl.a. på, at de svenske myndigheder
forlangte at færgeselskabet skulle
betale for opretholdelsen af en
toldstation på Hven. |
I 1952 var der
kun 10 erhvervsfiskere tilbage på
Espergærde Havn, i 1980 5
erhvervsfiskere og i løbet af 1980'erne
forsvandt også disse. Siden har kun
fritidsfiskere og lystsejlere haft
hjemsted i Espergærde Havn. |
1975 |
|
Opkrævning fra 1973 |
Materialet er venligst leveret fra Kjeld Damgaards arkiv
|